12. marts 2025

06/02-25 Brand på Lichtenbergsgade, 8700 Horsens

Tekst og Foto Rs-Pressefotos.dk
Torsdag eftermiddag blev brandvæsenet kaldt ud til en lejlighed på Lichtenbergsgade, hvor en gryde var blevet glemt på et tændt komfur. Den kraftige røgudvikling fik flere beboere til at forlade bygningen og vente på fortovet, mens brandfolk luftede lejligheden ud.
På Facebook begyndte rygter hurtigt at sprede sig om en stor udrykning med masser af politi og ambulancer, men i virkeligheden var der ingen større fare og der var kun en ambulance og 4 politifolk, og brandfolkene havde hurtigt styr på situationen. Heldigvis kom ingen personer til skade, og beboerne kunne kort efter vende tilbage til deres lejligheder.

Copyright © All rights reserved. | Newsphere by AF themes.