03/06-18 Bygningsbrand gård, Hårupvej Brædstrup
Søndag formiddag blev Sydøstjyllands Brandvæsen station Brædstrup, Horsens og Tørring kaldt til bygningsbrand gård på Hårupvej lidt ude for Brædstrup. Ved brandvæsnets ankomst stod bygningen i flammer og man skyndte sig at påbegynde slukningsarbejdet på stedet. Ingen personer er kommet noget til under branden og man fik hurtigt branden under kontrol. Klokken 11:06 meddeler Beredskabsstyrelsen Sydjylland at man søndag formiddag har indsat 2 mand og redningskran som assistance for Sydøstjyllands brandvæsen. Ved redningskranens ankomst begyndte man at fjerne taget fra en af bygningerne for at kunne komme tættere på branden.