Søndag klokken 07:18 modtog Sydøstjyllands Politi et opkald om en livløs kvinde i sit hjem på Klovenhøjvej i Brædstrup.
Ved politiets ankomst til stedet fandt de en 71-Årig kvinde som er afgået ved døden. Politiets retsteknikker har arbejdet på stedet det meste af dagen.
Politiet har anholdt en 32-årig mand som er blevet sigtet og anholdt for manddrab på den 71-årige kvinde.
Den anholdte har ikke adresse i huset, hvor drabet fandt sted. Han har derimod adresse i Nordjylland, oplyser politiet. Den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere søndag. Politiet forventer, at det vil foregå bag lukkede døre.
Politiet ønsker ikke at oplyse hvordan de to personer kendte hinanden, eller hvad manden har forklaret om sagen.