21-11-23 POLITIET ER TIL STEDE PÅ EN ADRESSE I HERNING

BILLED/ARKIV FOTO

Medt- og Vestjyllands Politi skriver på mediet x, at de pt er ved PotentialeHotellet i Herning hvor de Kl 01:44 modtog en anmeldelse om et knivstikkeri, og at de derfor arbejder på stedet, Den formodede gerningsmand er anholdt.

Opdatering,

En 26-årig mand er natten til tirsdag afgået ved døden efter knivstikkeri i Lund ved Herning. En 23-årig mand er anholdt, sigtet for drab.

Kort før klokken 02.00 natten til tirsdag fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om knivstikkeri på PotentialeHotellet i Lund ved Herning og at en person var løbet fra stedet.

Den 26-årige blev erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet.

Kl. 02.23 blev den formodede gerningsmand, en 23-årig mand, anholdt i Herning. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Både den afdøde og den formodede gerningsmand har tilknytning til PotentialeHotellet i Lund, der er et forsorgshjem for unge.

I forbindelse med at politiets patruljer har søgt efter spor, har Herning-motorvejen været afspærret i begge retninger i ca. en halv time. Den er genåbnet. Politiet beklager, de gener, som afspærringen har medført, men man håber på forståelse fordi, at det var nødvendigt i forbindelse med sporsikring og efterforskning.

Politiet er fortsat til stede flere steder i Herning i forbindelse med blandt andet sporsikring.

Skriver midt- og Vestjyllands Politi