02/12-2023 Dmi med ny Melding. Mere sne på vej
Dmi skriver
Foto Dmi.dk
Aktuelt varsel – næste 48 timer
Risiko for kraftigt snefald
De seneste dage har budt på regulært vintervejr over Danmark, med sne og snebyger mange steder, samt tocifrede frostgrader!
Den kolde og vinterlige vejrtype fortsætter weekenden over, og der vil fortsat komme snebyger hist og her, de fleste steder dog ikke i større mængder.
En landsdel skiller sig dog ud, og det er den nordlige og centrale del af Jylland. Her antyder flere vejrprognoser nemlig, at kraftige snebyger kan ramme området natten til søndag og et stykke op ad søndagen. Der er en risiko for, at snebyger stedvis kan blive så kraftige, at der henover 6 timer samlet set kan komme op mellem 15 og 20 cm sne! Hvis der kommer så meget sne, rammer det inde for kriteriet kraftig snefald, hvilket er mere end 15 cm sne på 6 timer.
Der vil løbende blive holdt øje med udviklingen, som kan følges på siden her, og om nødvendigt justeret på varslet.
Meteorolog Lars Henriksen, lørdag den 2. december kl. 10:00