11/12/23 politiet er på nuværende tidspunkt til stede i Aabenraa

BILLEDE/112 MELDING

Politiet er til stede på Møllemærsk i Aabenraa tæt på et bosted. hvor der er sket en hændelse hvad der er sket vides ikke endnu. men vi følger sagen tæt.

Opdatering. Artiklen er blevet opdateret kl 14:00 den 12-12-23.

I krydset mellem Møllemærsk og Sønderport i Aabenraa fandt  forbipasserende mandag aften en 17-årig dreng fra lokalområdet, som var blevet stukket med en kniv.

Det blev anmeldt klokken 19:46, og den 17-årige dreng blev kørt i en ambulance til skadestuen. På daværende tidspunkt var hans tilstand kritisk.

I dag er den 17-årige fortsat indlagt, og hans tilstand er nu stabil.

Nær det sted, hvor den 17-årige blev fundet, så vidner en yngre mand løbe væk. Han kan have relation til knivoverfaldet, og derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggjort et sparsomt signalement af manden. Han var klædt i en tyk, mørk jakke med hætte. Politiet vil gerne i kontakt med den yngre mand for at fastslå, om han har haft med hændelsen at gøre.

Mandag aften undersøgte politiet gerningsstedet for spor og foretog afhøringer i området, og i dag arbejdes der fortsat  intensivt med sagen for at finde gerningsmanden. Flere vidner bliver afhørt, de spor, der er indsamlet, bliver undersøgt nærmere, ligesom Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger nye henvendelser om sagen.

Politiet har indhentet videomateriale fra området, men opfordrer borgere og erhvervsdrivende til at rette henvendelse på 1-1-4, hvis de har optagelser fra området. Det er særligt optagelser fra området i tidsrummet fra kl. 18:00-20:30 mandag, som kan være relevante for efterforskningen.

Motivet i sagen er endnu ukendt

Skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en Pressemeddelelse.