18-01-24 Bus kørt fra færdselsuheld – politiet søger vidner

Færdselsuheldet implicerede en bus og en motorcykel.

Mandag den 8. januar skete der et færdselsuheld cirka klokken 15:12 i T-krydset mellem Boulevarden og Skovvej i Vejen. Politiet søger vidner til uheldet, da den ene part i uheldet kørte fra stedet uden at standse.

Uheldet opstod, da en bus kørte ud for ubetinget vigepligt. En 22-årig motorcyklist kørte mod syd ad Boulevarden, da bussen kørte ud i krydset fra Skovvej. Motorcyklisten kunne ikke nå at bremse og ramte derfor højre side bag på bussen. Derefter kørte bussen fra stedet i sydlig retning på Boulevarden.

Der skete kun materiel skade ved færdselsuheldet. 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner, som har set eller hørt noget i forbindelse med uheldet.

Du kan kontakte politiet på 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

Det skriver syd- og Sønderjyllands Politi i en Pressemeddelelse