04-02-24 Fugleinfluenza i fjerkræbesætning ved Tinglev
En fjerkræbesætning ved Tinglev i Aabenraa Kommune med omkring 22.000 fritgående æglæggende høns er ramt af fugleinfluenza. Det viser prøver, som Statens Serum Institut har analyseret for Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen går søndag eftermiddag i gang med at aflive fuglene. Det sker dels af hensyn til dyrevelfærden, dels for at begrænse risikoen for smittespredning. Fugleinfluenza smitter kun meget sjældent mennesker. Indsatsen koordineres af den lokale beredskab. Både Fødevarestyrelsen, hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og politiet deltager i den aktuelle indsats.
Det vil blive afspærret omkring den ramte ejendom i en periode søndag og mandag for at arbejdet kan gennemføres. Afspærringen vil ikke genere trafikken.