13-02-24 betinget fængsel for at kaste kanonslag ind på fodboldbane
En 39-årig mand fra Viborg blev i dag dømt for at i sommer på Viborg Stadion at have kastet to kanonslag ind på banen. Retten i Viborg idømte ham 60 dages betinget fængsel.
Det var fredag den 9. juni 2023. Viborg FF spillede på hjemmebane mod FC Midtjylland.
Cirka klokken 20:30 og igen en halv time senere blev der kastet et kanonslag fra tilskuerpladserne ind på banen, som eksploderede nær en af udeholdets spillere.
I dag ved Retten i Viborg blev en 39-årig mand fra Viborg fundet skyldig i hensynsløs fareforvoldelse ved at have kastet de to kanonslag. Manden blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Manden blev desuden dømt for at have brudt fyrværkeriloven og fyrværkeribekendtgørelsen.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi.