16/02-24 To unge drenge indrømmer at have lavet en syrebombe
FOTO: Arkiv
Bornholms Politi søgte den 7. februar efter vidner til en hændelse vedrørende en syrebombe i en opgang i Rønne. Efterfølgende sporede politiet to 17-årige drenge, som torsdag blev kaldt til en forebyggende samtale hos politiet.
Drengene indrømmede, at det var dem, der havde lavet syrebomben. De erkendte, at det var en dum og uovervejet handling og forstod alvoren i deres gerning.
Kilde: Bornholms Politi Døgnrapport