18-02-24 Politiet efterlyser 16 årig ung mand. har du set Alexander
Midt- og Vestsjællands Politi
Efterlysning
16. februar 2024
Politiet beder nu alle, der har viden om Alexander Jacob Kjelds opholdssted, om at henvende sig.
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu offentligt den 16-årige Alexander Jacob Kjeld, der skal anbringes på en sikret ungdomsinstitution.
“Han ved, at han er efterlyst, men han har ikke lyst til at tale med os. Derfor beder vi nu offentligheden om hjælp. Så folk, der ved, hvor han opholder sig, må meget gerne ringe på 114 og dele deres viden med os”, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen.
Alexander Jacob Kjeld er bosiddende i Roskilde, men færdes også i området omkring Holbæk og Mørkøv.