18-04-24 tre anholdt på Nørretorv i Horsens

BILLEDE OG TEKST RS-PRESSEFOTOS

I dag skete der lidt mere uventet drama på Nørretorv, end det plejer. En bil blev standset af en politipatrulje, og hurtigt ankom endnu en patruljevogn. Derpå kom et civilt køretøj til stedet, og kort tid efter blev tre personer fra bilen lagt i håndjern. En af dem blev hurtigt ført væk, en anden sat ind i den ene patruljevogn, og den sidste blev nødt til at vente på at blive afhentet. Årsagen var, at det civile politikøretøj kun havde én betjent ombord, og der kræves normalt to til transport. Så personen måtte vente lidt længere og se på, mens politiet begyndte at gennemsøge bilen og pakke en masse ting i bevisposer for at tage med til stationen. Spændende dag på Nørretorv!