30-04-24 sirenevarsel brand i skib i Køge havn
Politiet advarer: Brand i skib
Fire has broken out in a ship in Køge habour, and you are in a potential danger area.Stay indoors. Shut windows and doors.Information på/at DR eller/or TV 2.Udsendt af/issued by the national police
SIRENEN: Der er udbrudt brand i skib i Køge havn, og du befinder dig i et potentielt fareområde.Gå indenfor. Luk alle vinduer og døre.Fire has broken out in a ship in Køge habour, and you are in a potential danger area.Stay indoors. Shut windows and doors.Information på/at DR eller/or TV 2.Udsendt af/issued by the national police
Dette er en beredskabsmeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi
Der er ild i skib hvorfra der siver sundhedsskadelig røg ind over Køge By
Der er udsendt sirenevarsel.
Advarslen vedrører borgere i området vest for Nordhavnsvej.
Personer i det berørte område skal søge indendøre og lukke døre og vinduer eller søge væk fra brandrøgen.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.
Kontakt kun myndighed og politiets alarmcentral i akutte tilfælde.
Midt- og Vestsjællands Politi modtog kl 15.15 tirsdag melding om, at der var udbrudt brand i et skib lastet med træ-, metal- og plastikaffald, der ligger til kaj i havnen i Køge.
Branden giver en kraftig røgudvikling, der driver ind mod byen. Der er derfor varslet med sirenerne i området. Røgen har de seneste timer bevæget sig mod sydvest.
Beboere der befinder sig i røgsøjlen skal, hvis de kan, søge væk fra området. Ellers skal de blive indendøre og lukke døre og vinduer.
”Vi har vurderet, at røgen var sundhedsskadelig. Derfor har vi varslet i det berørte område ved hjælp af sirenerne og dermed også via mobiltelefonerne direkte til folk. Vi har forsøgt at ramme alle folk i det berørte område fra starten af”, siger vicepolitiinspektør Henriette Vogt.
Der er afspærringer flere steder i den indre del af Køge. Det gælder bl.a. begge ender af Værftsvej. Folk i området anmodes om at holde sig væk fra stedet og give plads til redningsindsatsen.
Slukningen af branden forventes at vare nogle timer endnu. Tog- og bustrafikken gennem Køge Station vil derfor forventeligt være påvirket indtil videre. Rejsende bedes holde sig orienteret via trafikselskaberne.
Hvis folk har befundet sig i det berørte område, skal de søge ud og trække frisk luft. Føler de fortsat ubehag som følge af røgen, skal de kontakte vagtlægen på 1818.
På illustrationen kan ses det område, der umiddelbart vurderes til at være berørt af røgen, samt hvor politiet i øjeblikket har spærret tilkørselsvejene.
AFVARSLING
Dette er en beredskabsmeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi
Der er fortsat ild i skib der ligger til kaj ved havnen i Køge. Branden er ikke længere til fare for borgerne i Køge By
Afvarsling er iværksat
Personer, der føler fysisk ubehag som følge af røgen, skal kontakte vagtlægen på 1818.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.
Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV 2, på tekst-tv side 150 og politi.dk.
Dette er en afvarsling og det forventes, at røgen for nuværende vil være i industriområdet ved Køge Havn. Man skal holde sig væk fra området. Der vil fortsat blive kommunikeret via politi.dk, men der kommer ikke yderligere varslinger.