06-05-24 Voldtægt i Vojens en person sigtet
Syd- og Sønderjyllands Politi fik i weekenden en anmeldelse om voldtægt i Vojens
Syd- og Sønderjyllands Politi fik den 5. maj klokken 03.21 en anmeldelse fra Vojens, hvor en 57-årig kvinde anmeldte, at hun var blevet udsat for voldtægt.
Politiet anholdt i går en 24-årig mand. Manden er nu blevet afhørt og løsladt igen. Sigtelsen for voldtægt er opretholdt.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker sagen og har i øjeblikket ikke yderligere kommentarer.