13/07-24 Horsens: Højresvingsulykke i kryds
Der skete lørdag eftermiddag en højresvingsulykke med en lastbil og en cyklist i krydset Strandkærvej og Vejlevej i Horsens. Heldigvis kom cyklisten ikke alvorligt til skade, men blev kørt til tjek på Horsens sygehus. Lastbilen kunne også selv køre fra stedet efter at politiet havde afhørt chaufførren.