19/12-24 Politiet blev kaldt til adresse i Trustrup, Djursland
FOTO: SpotFoto
TRUSTRUP: Østjyllands Politi var torsdag tilstede ved en adresse i Trustrup på det nordlige Djursland og har afspærret et område i forbindelse med at en person er fundet afgået ved døden.
Østjyllands Politi undersøgte forholdet nærmere med henblik på at få klarlagt en dødsårsag.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om forholdet kl. 10.50 og har været til stede i området siden i formiddags hvor de oplyste på mediet X at tidshorisonten for deres arbejde på stedet var ukendt.
Klokken 18:14 kunne Østjyllands Politi oplyse at de havde afsluttet deres undersøgelser på stedet og ikke umiddelbart fundet noget, som tyder på en kriminel handling.
Østjyllands politi har ikke yderligere oplysninger til sagen.