25. marts 2025

23/03-25 Undersøger mistænkeligt forhold

FOTO: ARKIV

!! OPDATERING !!

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 07.55 anmeldelse om en dødfunden mand i et skovområde på Frihedsvej i Københoved i Vejen Kommune.

Politiet er i øjeblikket massivt til stede i området, blandt andet med tjenestehunde, i forbindelse med efterforskningen. Tilsvarende er Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) samt Retsmedicinsk Institut tilkaldt.

 

Den afdøde er endnu ikke identificeret.

 

Fundet bliver indledningsvist rutinemæssigt efterforsket som et drab. Det sker for at sikre eventuelle spor på stedet.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi søger desuden efter vidner, der har opholdt sig på Frihedsvej i tidsrummet lørdag fra klokken 15.00 til søndag klokken 07.55, og som har set noget mistænkeligt.

 

Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

 

Kilde: Politi.dk

 

 

Syd- og Sønderjyllands Politi  oplyste søndag klokken 12:22 via mediet X at de i øjeblikket er til stede i et grønt område i Københoved i Vejen Kommune, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold.

 

 

Frihedsvej i Københoved er spærret i begge retninger, så find alternative ruter

Copyright © All rights reserved. | Newsphere by AF themes.